Slået op d.

22 kilometer fynsk lyd til Giro d’Italia

Pressemeddelelse

Et fynsk firma leverer lyd fra 350 højtalere og 30.000 meter kabel, når cykelløbet Giro d’Italia ruller i Herning og Horsens 5.-7. maj på en i alt 22 kilometer lang strækning

Schmidts Radio A/S fra Vissenbjerg er allerede nu igang med at montere højtalere og kabler i luften til det berømte cykelløb. Rent teknisk foregår det ved, at lyden udsendes på FM, der så transmitteres via forstærkere til de mange opsatte højtalere, så tilskuerne kan høre speakernes kommentarer undervejs på ruterne i Horsens og Herning by.

Giro d’Italia starter i Herning 5. maj 2012  kl. 16.

Schmidts Radio har længe været i gang med at forberede den store og specielle opgave. Normalt er der kun lyd på kortere strækninger til et cykelløb, så det er usædvanligt at skulle levere lyd på  i alt 22 kilometer. Opgaven betyder, at der i øjeblikket er en del mere overarbejde for medarbejdere end vanligt.

Schmidts Radio er langt fra uvant med at levere lyd til store sportsbegivenheder. Sidste år stod Schmidts Radio eksempelvis for den komplette lyddækning af VM i landevejscykling og en række andre større udendørs arrangementer i hele Danmark. Hen over sommeren 2012 venter endvidere cykelløbet Post Danmark Rundt med lyddækning fra Schmidts Radio.

Nærmere oplysninger:

Kontakt: Lars Moeslund Nielsen, tlf. 22 65 30 30
Mail: lars@sro.dk

Billeder kan downloades her:
http://sro.dk/presse