AV-partner Schmidts Radio A/S Logo
cover

Udendørs pylon til Odense Zoo

Odense Zoo ønskede at opgradere en tidligere løsning, som krævede en tur forbi skiltemageren, hver gang indholdet på deres udendørs pylon skulle skiftes. Det var heller ikke muligt at vise levende billeder, og der blev brugt meget tid på manuelt at udskifte vekslende åbningstider i weekender, helligdage og ferier.

Derfor fandt vi i fællesskab frem til en skræddersyet løsning, der betyder, at Odense Zoo nemt og bekvemt kan udskifte indholdet på pylonen ved få klik på tasteturet.

Brugervenligt system, der virker hver gang

Pylonen blev bygget op om 2 Ultra High Bright skærme i fuld HD, der er beregnet til at vise indhold i dagslys. Selv på en solrig dag står indholdet knivskarpt, og Odense Zoo er få klik fra at kunne skifte indholdet til både billede- og videomateriale. På den måde kan budskabet tilpasses årstid og arrangementer, og det er noget mere iøjnefaldende end trykte skilte og plakater.

Derudover blev der monteret 2 LED-striber over skærmene, hvor informationer og åbningstider fremgår. LED-striberne er udstyret med lyscensorer, så de automatisk justerer lysstyrken og på den måde sikrer, at teksten altid kan læses.

Både LED-striberne med tekst og indholdet på de 2 Ultra High Bright skærme kan indstilles i tidsintervaller, så de automatisk skifter mellem flere budskaber alt efter om det f.eks. er morgen eller aften.

Sidst men ikke mindst blev der monteret LED lys i toppen af pylonen, så Odense Zoo logoet også tydeligt kan ses i mørke.

Den billigste løsning i længden

Denne løsning sparer Odense Zoo for både tid og penge, da indholdet let kan skiftes op til adskillige gange om dagen, uden at medarbejderne skal ned og gøre noget fysisk ved pylonen. Der er heller ikke længere udgifter til skilte, plakater eller andre trykte materialer.

Du kan læse mere om infoskærme, pyloner og digital skiltning ved at klikke her

 

zoopylon10_edited-1

Skal vi også sørge for en professionel AV-løsning til dig?

Du skal være meget velkommen til at kontakte os for et uforpligtende tilbud.

Copyright © 2019 Schmidts Radio A/S. Alle rettigheder forbeholdes.